Øjet er fuld af små overraskelser – her får du 15 fun facts, der gør dig lidt klogere på dit syn.
Øjet er et af kroppens mest komplekse og fascinerende organer. Det arbejder konstant, ofte uden, at vi lægger mærke til det. Her er 15 fun facts, der giver et nyt perspektiv på dit syn:
Et organ med imponerende kapacitet
Øjet kan skelne mellem op mod 10 millioner farver, og hjernen bearbejder synsindtryk hurtigere end nogen anden sans.
Hornhinden er helt gennemsigtig og uden blodkar
Det gør den ekstremt følsom, men også utrolig effektiv til at lede lys ind i øjet.
Nethinden er en del af hjernen
Rent biologisk er nethinden faktisk hjernevæv, hvilket forklarer, hvor tæt syn og hjerne hænger sammen.
Vi blinker mere, end vi tror
I gennemsnit blinker vi 15–20 gange i minuttet - ofte langt mindre, når vi arbejder ved skærm.
Øjet arbejder konstant med tilpasning
Pupillen justerer sig på brøkdele af et sekund, alt efter lysforholdene.
Synet står for størstedelen af vores sanseindtryk
Op mod 80 % af al information, vi opfatter, kommer via synet.
Alderssyn rammer næsten alle
Det er en helt naturlig del af øjets udvikling og ikke et tegn på sygdom.
Øjnene kan blive trætte
Ligesom muskler kan øjnene blive overbelastede, især ved ensidigt arbejde.
Hjernen “retter” billedet
Vi har alle blinde vinkler, men hjernen udfylder dem automatisk, uden at vi opdager det, således vi ser et helt billede.
Kontrastsyn er mindst lige så vigtigt som skarphed
To personer med samme synsstyrke kan opleve synskvalitet meget forskelligt.
Tørre øjne er ekstremt udbredt
Især ved skærmarbejde og med alderen.
Synet ændrer sig gennem livet
Ikke nødvendigvis dramatisk, men gradvist.
To mennesker ser aldrig verden helt ens
Selv med samme styrke og linsetype.
Øjet arbejder bedst i samspil med hjernen
Godt syn handler om helhed og ikke kun optik.
Syn er mere end at kunne se klart
Det handler om komfort, tryghed og funktion i hverdagen.


