FAQ

Få svaret på de ofte stillede spørgsmål

På vores blog deler vi viden, tips og inspiration om behandlinger, hudpleje og velvære. Få et indblik i vores faglige univers og bliv klogere på, hvordan du kan opnå de bedste resultater.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Generelle spørgsmål

Hvordan drypper man øjne efter operation?

Hvad indebærer vores tryghedsgaranti?

Hvornår kan jeg se klart efter operationen?

Er operationen smertefuld?

Hvordan foregår en forundersøgelse?

Linser

De tre linsetyper

ICL- den permanente kontaktlinse

Grå stær og efterstær

Linseoperationer

Laserbehandlinger

ReLEx SMile

Øjenlaserbehandlinger

Generelt

Dette afsnit gælder på tværs af alle ovenstående situationer.

Overførsel til lande uden for EU/EØS

Nogle af vores leverandører eller deres underleverandører kan behandle personoplysninger i lande uden for EU/EØS.

Hvis det sker, sikrer vi, at der foreligger et lovligt overførselsgrundlag, for eksempel EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, EU-U.S. Data Privacy Framework eller et andet gyldigt grundlag efter databeskyttelsesreglerne.

Automatiske afgørelser og profilering

Vi anvender ikke automatiske afgørelser, der har retsvirkning for dig eller på tilsvarende måde påvirker dig væsentligt.

Vi kan bruge almindelig statistik, målgrupper og annonceværktøjer til at evaluere og forbedre vores kommunikation og markedsføring, men dette bruges ikke til at træffe automatiske afgørelser om din behandling hos os.

Sikkerhed og fortrolighed

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte oplysningerne mod uautoriseret adgang, tab, misbrug, ændring eller offentliggørelse.

Kun medarbejdere og samarbejdspartnere med et sagligt behov har adgang til relevante oplysninger. Sundhedspersoner og øvrige relevante medarbejdere er underlagt tavshedspligt. Adgang til patientjournaler sker via et adgangsstyret journalsystem, og adgang til oplysningerne logges.

Dine rettigheder

Du har en række rettigheder efter databeskyttelsesreglerne.

Du har ret til:

  • at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig
  • at få urigtige oplysninger rettet
  • i visse tilfælde at få oplysninger slettet
  • i visse tilfælde at få begrænset behandlingen af dine oplysninger
  • i visse tilfælde at gøre indsigelse mod vores behandling
  • i visse tilfælde at få udleveret oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet)
  • at trække et samtykke tilbage, hvis behandlingen er baseret på samtykke

Bemærk, at nogle rettigheder kan være begrænsede, når oplysningerne indgår i en patientjournal eller skal opbevares efter sundhedsretlige, regnskabsmæssige eller andre lovpligtige regler.

Indsigt i og kopi af din journal

Som patient har du ret til at læse din egen journal og få en kopi. Hvis du ønsker en kopi, kan du kontakte os på privat@olcea.dk. For at vi kan behandle din anmodning, beder vi dig oplyse navn, personnummer, kontaktoplysninger samt så vidt muligt, hvilken afdeling og hvilket tidspunkt din henvendelse vedrører. Vi kan bede dig identificere dig, før vi udleverer oplysningerne.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på privat@olcea.dk.

Klage til Datatilsynet

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan forsøge at finde en løsning.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Telefon: 33 19 32 00

E-mail: dt@datatilsynet.dk

www.datatilsynet.dk

Opdatering af privatlivspolitikken

Vi kan løbende opdatere denne privatlivspolitik, hvis der sker ændringer i vores behandling af personoplysninger, vores systemer, lovgivningen eller vores arbejdsgange.

Senest opdateret: 9. juni 2026

Cookies og tracking

Vores hjemmeside anvender cookies og lignende teknologier.

Cookies er små tekstfiler, som lagres på din enhed, når du besøger en hjemmeside. De kan blandt andet bruges til at få hjemmesiden til at fungere, huske dine valg, udarbejde statistik, analysere brugen af hjemmesiden og måle effekten af vores annoncering.

Vi anvender følgende overordnede typer af cookies og teknologier:

  • Nødvendige cookies, som er nødvendige for hjemmesidens grundlæggende funktioner og sikkerhed.
  • Statistik- og analyseteknologier, som hjælper os med at forstå, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, og hvordan vi kan forbedre den.
  • Markedsføringsteknologier, som kan bruges til at måle effekten af vores annoncer og kampagner.

Nødvendige cookies kan anvendes uden dit samtykke. Statistik-, analyse- og markedsføringsteknologier aktiveres kun, hvis du giver samtykke via vores cookiebanner.

Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via cookieindstillingerne på hjemmesiden. Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der allerede er sket på baggrund af dit tidligere samtykke.

I cookieindstillingerne kan du finde mere information om de anvendte cookies og lignende teknologier, herunder deres formål og de leverandører, der behandler oplysninger.

Samtykke og markedsføring

Dette afsnit beskriver, hvordan vi bruger samtykke i forbindelse med markedsføring, nyhedsbreve, cookies og brug af billeder, video eller udtalelser.

Hvornår bruger vi samtykke?

Vi kan bede om dit samtykke i forbindelse med:

  • nyhedsbrev
  • cookies og tracking
  • markedsføring
  • kontakt via SMS eller e-mail til leads
  • brug af billeder, video eller udtalelser på hjemmeside, sociale medier, annoncer eller andet markedsføringsmateriale

Hvis vi ønsker at bruge billeder, video eller udtalelser fra patienter i vores kommunikation, indhenter vi særskilt samtykke. Samtykket beskriver, hvad materialet må bruges til, og hvor det må offentliggøres.

Bemærk, at fotodokumentation, der tages som led i din behandling (for eksempel ved øjenlågsoperationer), indgår i din patientjournal og behandles som en helbredsoplysning. Sådan fotodokumentation anvendes ikke til markedsføring, medmindre du har givet særskilt samtykke hertil.

Tilbagetrækning af samtykke

Du kan til enhver tid trække et samtykke tilbage ved at kontakte os på privat@olcea.dk eller ved at bruge eventuelle frameldingsmuligheder i den konkrete kommunikation.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af den behandling, der er sket, før samtykket blev trukket tilbage.

Bemærk, at behandling af oplysninger i forbindelse med patientbehandling og journalføring som udgangspunkt ikke sker på baggrund af samtykke efter databeskyttelsesreglerne. Disse oplysninger kan derfor ikke nødvendigvis slettes alene ved, at et samtykke trækkes tilbage, hvis vi er forpligtet til at opbevare dem efter lovgivningen.

Hjemmeside, kontaktformularer og leads

Dette afsnit beskriver, hvordan vi behandler personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside, kontakter os via formular, telefon eller e-mail, skriver dig op via en annonce, eller beder os kontakte dig om en behandling.

Oplysninger, der indsamles automatisk, når du besøger hjemmesiden

Når du besøger vores hjemmeside, indsamles der automatisk visse tekniske oplysninger om dit besøg, eksempelvis IP-adresse, browsertype, enhedsoplysninger samt dato og tidspunkt for besøget. Disse oplysninger bruges til at få hjemmesiden til at fungere, til sikkerhed og til statistik. Du kan læse mere om dette i afsnittet "Cookies og tracking".

Hvilke oplysninger behandler vi, når du skriver dig op?

Når du skriver dig op via vores hjemmeside, en formular eller en annonce, kan vi behandle:

  • navn
  • alder
  • telefonnummer
  • e-mailadresse
  • oplysninger om, hvilken behandling eller ydelse du er interesseret i
  • oplysninger om din henvendelse og vores opfølgning

Vi modtager blandt andet leads fra vores hjemmesideformularer og fra Meta Lead Ads. Når du udfylder en annonce på Metas platforme (Facebook og Instagram), behandles dine oplysninger også af Meta som selvstændig aktør i henhold til Metas egne vilkår, før oplysningerne videregives til os.

Hvorfor behandler vi oplysningerne?

Vi behandler oplysningerne for at kunne:

  • kontakte dig, når du har bedt os om det
  • rådgive dig om relevante behandlingsmuligheder
  • booke en tid eller hjælpe dig videre i processen
  • følge op på din henvendelse
  • administrere leads i vores CRM-system (Microsoft Dynamics 365)
  • dokumentere vores kontakt med dig
  • evaluere og forbedre vores markedsføring og kommunikation

Vi kontakter som udgangspunkt vores leads telefonisk.

Retsgrundlag

Behandlingen sker afhængigt af situationen på baggrund af:

  • dit samtykke, hvis du har givet samtykke til, at vi må kontakte dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a)
  • vores legitime interesse i at besvare henvendelser, følge op på personer, der selv har vist interesse for vores ydelser, og administrere vores markedsføring (artikel 6, stk. 1, litra f)
  • aftale eller forberedelse til aftale, hvis kontakten fører til booking, rådgivning eller et patientforløb (artikel 6, stk. 1, litra b)

Hvis du ikke længere ønsker at blive kontaktet, kan du altid give os besked.

Hvor længe opbevarer vi leadoplysninger?

Vi opbevarer oplysninger om leads i op til 5 år fra seneste relevante kontakt, medmindre vi har et andet lovligt grundlag for at opbevare oplysningerne længere eller kortere.

Formålet er at kunne følge op på din henvendelse, dokumentere kontakten og håndtere situationer, hvor personer vender tilbage efter længere tid.

Hvis du beder os om ikke længere at kontakte dig, respekterer vi dette, medmindre vi har et andet lovligt grundlag for fortsat opbevaring.

Patienter og pårørende

Dette afsnit beskriver, hvordan vi behandler personoplysninger i forbindelse med undersøgelse, rådgivning, behandling, operation, kontrol, journalføring, betaling og øvrig administration af dit patientforløb.

Afsnittet gælder for dig, der er patient hos os, tidligere patient hos os eller pårørende til en patient, hvor vi behandler oplysninger om dig som led i patientens forløb.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Afhængigt af dit forløb kan vi behandle følgende oplysninger:

  • navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
  • alder, fødselsdato og CPR-nummer
  • oplysninger om aftaler, henvendelser og kommunikation med klinikken
  • helbredsoplysninger, herunder oplysninger om syn, øjenhelbred, undersøgelser, behandlinger, operationer, medicin, kontroller og journaloplysninger
  • billeder taget som led i undersøgelse og behandling, herunder fotodokumentation i forbindelse med øjenlågsoperationer
  • betalings-, fakturerings- og bogføringsoplysninger
  • oplysninger fra henvisninger, forsikringsselskaber, regioner eller samarbejdspartnere, hvis dit forløb sker via disse

Vi anvender blandt andet dit CPR-nummer til entydigt at identificere dig og til dokumentation i din patientjournal.

Vi kan også behandle oplysninger om pårørende, hvis en pårørende kontakter os på vegne af en patient, eller hvis det i øvrigt er relevant og lovligt i forbindelse med patientens forløb.

Hvor får vi oplysningerne fra?

Vi modtager typisk oplysningerne direkte fra dig, når du kontakter os, booker tid eller møder op til undersøgelse, forundersøgelse, operation eller kontrol.

Vi kan også modtage eller indhente oplysninger fra eksempelvis en henvisende læge, optiker, region, forsikringsselskab, samarbejdspartner eller pårørende, hvis det er relevant for dit forløb.

Hvorfor behandler vi oplysningerne?

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne:

  • vurdere, rådgive, undersøge og behandle dig
  • føre patientjournal og dokumentere dit forløb
  • planlægge operation, kontrol og opfølgning
  • udstede recepter og ordinere medicin i forbindelse med øjenlægeundersøgelser og operationer
  • kommunikere med dig om dit forløb
  • håndtere betaling, fakturering, bogføring og administration
  • administrere offentligt henviste patienter, forsikringspatienter og patienter via samarbejdspartnere
  • overholde krav efter sundheds-, journalførings-, bogførings- og databeskyttelseslovgivningen, herunder lovpligtig indberetning
  • håndtere eventuelle klage-, tilsyns-, erstatnings- eller retssager

Er det nødvendigt at give os oplysningerne?

Det er som udgangspunkt frivilligt, om du ønsker at kontakte os eller indgå i et behandlingsforløb hos os.

For at vi kan identificere dig, vurdere dit behandlingsbehov, rådgive, undersøge og behandle dig samt opfylde vores pligt til at føre patientjournal, er det imidlertid nødvendigt, at du giver os visse personoplysninger.

Hvis du ikke giver os de nødvendige oplysninger, kan konsekvensen være, at vi ikke kan rådgive, undersøge, diagnosticere eller behandle dig eller administrere dit patientforløb.

Behandlingen af dine oplysninger sker ikke nødvendigvis på baggrund af dit samtykke efter databeskyttelsesreglerne. Behandlingen kan også være nødvendig for at opfylde en aftale med dig, overholde en retlig forpligtelse eller yde sundhedsfaglig behandling.

Retsgrundlag

Grundlaget for vores behandling afhænger af formålet og det konkrete patientforløb.

Vi behandler almindelige personoplysninger på følgende grundlag:

  • når behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde en aftale med dig, eksempelvis i forbindelse med et privat behandlingsforløb (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b)
  • når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, eksempelvis regler om journalføring, dokumentation, indberetning og bogføring (artikel 6, stk. 1, litra c)
  • når behandlingen er nødvendig for, at vi kan forfølge en legitim interesse, eksempelvis administration, dokumentation, håndtering af henvendelser og beskyttelse af vores retsstilling (artikel 6, stk. 1, litra f)
  • når behandlingen i den konkrete situation er baseret på dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a)

Vi behandler helbredsoplysninger og andre særlige kategorier af personoplysninger, når behandlingen er nødvendig med henblik på medicinsk vurdering, diagnosticering, sundhedsfaglig behandling eller administration af sundhedsydelser, og behandlingen foretages under ansvar af sundhedspersoner med tavshedspligt (databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h).

I særlige situationer kan behandling af helbredsoplysninger ske på baggrund af dit udtrykkelige samtykke (artikel 9, stk. 2, litra a) eller på et andet lovligt grundlag, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Vi behandler desuden personoplysninger efter de sundhedsretlige regler, herunder autorisationsloven, bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføringsbekendtgørelsen) samt sundhedsloven, herunder reglerne om journalføring, tavshedspligt samt videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger.

Behandling af oplysninger i forbindelse med almindelig patientbehandling og journalføring sker derfor som udgangspunkt ikke på baggrund af samtykke efter databeskyttelsesreglerne.

Sundhedsjournalen på Sundhed.dk

Som led i din behandling registreres oplysninger i din patientjournal. Oplysninger fra patientjournalen synkroniseres automatisk til Sundhedsjournalen på Sundhed.dk, så du selv og relevante sundhedspersoner kan tilgå dem i forbindelse med dit forløb. Det sker efter de gældende sundhedsretlige regler.

Fotodokumentation

I forbindelse med visse behandlinger, herunder øjenlågsoperationer, tager vi billeder som led i undersøgelsen, planlægningen og dokumentationen af behandlingen. Denne fotodokumentation indgår i din patientjournal og behandles på samme grundlag som dine øvrige helbredsoplysninger.

Hvis vi ønsker at anvende billeder til markedsføring eller andre formål uden for selve behandlingen, indhenter vi altid særskilt samtykke. Du kan læse mere herom i afsnittet "Samtykke, markedsføring og billeder/video".

Børn og mindreårige

Vi behandler børn og mindreårige i forbindelse med øjenlægeundersøgelser. Når vi behandler personoplysninger om en mindreårig, indhentes det fornødne samtykke som udgangspunkt fra forældremyndighedsindehaveren, og behandlingen sker i overensstemmelse med sundhedslovens regler om mindreårige.

Hvem deler vi oplysninger med?

Vi deler kun personoplysninger, når det er nødvendigt, relevant og lovligt.

Vi kan videregive oplysninger til:

  • henvisende læger, optikere og andre sundhedspersoner, når det er relevant for dit behandlingsforløb, herunder epikrise til din egen læge
  • Sundhedsjournalen på Sundhed.dk, hvortil oplysninger fra din patientjournal synkroniseres efter de sundhedsretlige regler
  • apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren, når vi udsteder recepter
  • Landspatientregistret under Sundhedsdatastyrelsen, når vi er pålagt at indberette oplysninger om udført behandling
  • regioner og andre offentlige myndigheder i forbindelse med offentligt henviste patienter, afregning eller anden lovpligtig indberetning
  • forsikringsselskaber og samarbejdspartnere, når dit forløb sker via disse, og der foreligger det nødvendige behandlingsgrundlag
  • rådgivere, revisorer, advokater eller myndigheder, når det er nødvendigt for at overholde lovgivningen eller håndtere et retskrav

Vi videregiver som udgangspunkt kun helbredsoplysninger til dine pårørende, hvis du har givet samtykke. I særlige tilfælde kan oplysninger videregives uden samtykke, når det følger af sundhedslovgivningen.

Vi kan desuden overlade oplysninger til leverandører, der behandler oplysninger på vores vegne (databehandlere), eksempelvis leverandører af:

  • journalsystemer
  • CRM-systemer
  • IT-drift, hosting og sikkerhed
  • e-mail- og kommunikationsløsninger
  • økonomi- og betalingssystemer
  • øvrige administrative systemer

Når en leverandør behandler personoplysninger på vores vegne, indgår vi en databehandleraftale, hvor det er påkrævet. Databehandleren må kun behandle oplysninger efter vores dokumenterede instruks og skal beskytte oplysningerne forsvarligt.

Hvor længe opbevarer vi oplysningerne?

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for de formål, som oplysningerne er indsamlet til, og så længe vi er forpligtet til det efter lovgivningen.

Patientjournaler opbevares i overensstemmelse med de sundhedsretlige regler. Journaler ført af læger eller under en læges ansvar opbevares som udgangspunkt i mindst 10 år regnet fra den seneste optegnelse i patientjournalen.

Patientjournaler og øvrige oplysninger kan opbevares længere, hvis de har betydning for en verserende klage-, tilsyns-, erstatnings- eller retssag, eller hvis længere opbevaring er nødvendig for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

Betalings-, fakturerings- og bogføringsoplysninger opbevares efter reglerne i bogføringslovgivningen, som udgangspunkt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører.

Privatliv og personoplysninger

Hos OLCEA – Øjenlægernes Center tager vi beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt. På denne side kan du læse, hvordan vi behandler personoplysninger om dig, når du besøger vores hjemmeside, kontakter os, skriver dig op via en annonce eller formular, booker tid, er patient hos os eller er pårørende til en patient.

Vi har opdelt informationen i afsnit, så du nemmere kan finde det, der er relevant for dig.

Den dataansvarlige er:

Øjenlægernes Center ApS

CVR-nr.: 34722811

Ferdinand Sallings Stræde 2, 1. sal 8000 Aarhus

Telefon: 32 22 33 34

E-mail: privat@olcea.dk

Øjenlægernes Center ApS er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger på tværs af alle OLCEAs afdelinger.

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på ovenstående e-mailadresse.

Tilbyder I synskorrigerende operationer (brillefrihed/laser) i Fredericia?

Nej, vores afdeling i Fredericia udfører ikke linse- eller laseroperationer for brillefrihed. For disse behandlinger henviser vi til vores klinikker i henholdsvis Odense og Aarhus.

Hvad koster det at gå til øjenlæge i Fredericia?

En offentlig øjenlågsoperation via henvisning koster dig ingenting, da den dækkes af Sygesikringen. En privat, dybdegående øjenlægeundersøgelse for voksne eller børn koster 1.400 kr.

Hvor lang ventetid er der hos OLCEA i Fredericia?

For private øjenlægeundersøgelser kan du typisk få en tid inden for få hverdage. For offentligt henviste øjenlågsoperationer arbejder vi ud fra det frie sygehusvalg for at sikre dig så kort ventetid som muligt.

Hvor finder man en god øjenlæge i Fredericia?

OLCEA Fredericia servicerer patienter fra hele Trekantområdet. Vores klinik er kendt for høj faglig præcision, kort ventetid på private undersøgelser og en nærværende tilgang til alle patienter.

Kan man få tilskud fra "danmark" til øjenlæge i Fredericia?

Ja, hvis du booker en private øjenlægeundersøgelse og er medlem af Sygeforsikringen "danmark" (Gruppe 1, 2 eller 5), kan du få tilskud. Vi indberetter automatisk dine oplysninger. Vores offentlige øjenlågsoperationer via henvisning er 100% vederlagsfri via det offentlige.

Skal man have en henvisning for at komme til øjenlæge i Fredericia?

Det afhænger af behandlingen. Hvis du skal have foretaget en offentlig øjenlågsoperation, skal du have en henvisning fra din læge eller øjenlæge via Sygesikringen. Ønsker du derimod en privat øjenlægeundersøgelse eller et børnetjek, behøver du ingen henvisning og kan booke tid direkte.

Er Olcea i Fredericia en offentlig eller privat øjenlæge?

Vores klinik i Fredericia er en kombineret klinik. Vi behandler offentligt henviste patienter til øjenlågsoperationer, og samtidig tilbyder vi private øjenlægeundersøgelser for patienter, der ønsker udredning uden om offentlige ventelister.

Hvor finder man en god øjenlæge i Holstebro?

Vores klinik i Holstebro servicerer patienter fra hele Midt- og Vestjylland. Vi tilbyder et trygt og lokalt forløb med specialiserede øjenlæger og avanceret måleudstyr, så du er i de bedste hænder under hele din udredning.

Skal man have en henvisning til en øjenlæge i Holstebro?

Ja, for at blive undersøgt hos OLCEA i Holstebro skal du have en henvisning fra din praktiserende øjenlæge eller læge via det frie sygehusvalg.

Hvad koster en undersøgelse hos OLCEA Ringe?

En privat øjenlægeundersøgelse koster 1.400 kr. En forundersøgelse til linseoperation koster 600 kr. (dette beløb modregnes 100% i behandlingsprisen, hvis du vælger at gå videre med operationen i Odense/Aarhus).

Hvilke behandlinger udføres direkte på klinikken i Ringe?

I Ringe foretager vi dybdegående private øjenlægeundersøgelser (for voksne og børn), forundersøgelser til linseoperationer samt smertefri laserbehandling af efterstær.

Bliver selve linseoperationen for brillefrihed udført i Ringe?

Nej. I vores klinik i Ringe udfører vi den grundige 2-timers forundersøgelse og dine efterfølgende kontroller. Hvis du er egnet til en linseoperation (RLE), udføres selve indgrebet af vores kirurgiske team på vores klinikker i enten Odense eller Aarhus.

Skal man have en henvisning for at få en tid i Ringe?

Nej, du behøver ingen henvisning fra din egen læge. Da klinikken i Ringe er privat, kan du henvende dig direkte og booke en tid online eller over telefonen.

Er Olcea i Ringe en privat øjenklinik?

Ja, vores afdeling i Ringe er en ren privat øjenklinik. Det betyder, at du kan få hurtig adgang til forundersøgelser og behandlinger helt uden om de offentlige ventelister.

Bliver linseoperationer for brillefrihed udført i Aabenraa?

Nej. I Aabenraa udfører vi din dybdegående 2-timers forundersøgelse og dine efterfølgende opfølgende kontroller. Hvis du er egnet til en linseoperation (RLE), foregår selve det kirurgiske indgreb på vores klinikker i enten Odense eller Aarhus.

Hvor lang ventetid er der hos en øjenlæge i Aabenraa og omegn?

Til private øjenlægeundersøgelser og forundersøgelser kan du typisk få en tid inden for få hverdage. Til offentlige grå stær-operationer arbejder vi under reglerne for det frie sygehusvalg for at sikre dig så kort ventetid som muligt.

Udføres grå stær-operationer lokalt i Aabenraa?

Ja, for offentligt henviste grå stær-patienter foregår hele forløbet – både forundersøgelse, kirurgi og efterkontroller – direkte på vores klinik i Aabenraa.

Skal man have en henvisning til en øjenlæge i Aabenraa?

Det afhænger af behandlingen. Skal du behandles for grå stær via det offentlige, kræver det en henvisning fra din læge eller øjenlæge. Ønsker du en privat øjenlægeundersøgelse eller en forundersøgelse til brillefrihed, behøver du ingen henvisning og kan booke tid direkte.

Hvor finder man en god øjenlæge i Odense?

Vores klinik i Odense er centralt placeret og kendt for et trygt patientforløb, avanceret medicinsk udstyr og høj faglig ekspertise. Vi tilpasser altid behandlingen 100% efter dine øjnes behov.

Hvor lang tid tager en forundersøgelse til en operation?

For at sikre en fuldstændig nøjagtig opmåling og give dig maksimal tryghed, afsætter vi op til 2 timer til vores forundersøgelse før operationer. Det giver vores specialister god tid til at gennemgå alle detaljer ved dine øjne og svare på alle dine spørgsmål.

Hvad koster det at gå til øjenlæge?

En almindelig, dybdegående øjenlægeundersøgelse koster 1.400 kr. En forundersøgelse til en øjenoperation koster 600 kr., men dette beløb modregnes og fratrækkes 100% i behandlingsprisen, hvis du vælger at lade dig operere hos os.

Hvor lang ventetid er der hos en øjenlæge i Aarhus?

Mens den offentlige sundhedssektor i Aarhus ofte kan have mange måneders ventetid på øjenundersøgelser, tilbyder vi hos Olcea en hurtig tid til en grundig forundersøgelse inden for få hverdage.

Hvor finder man en god øjenlæge i Aarhus?

Olcea Aarhus har en yderst central beliggenhed på Ferdinand Salling Stræde 2, 1. sal i hjertet af Aarhus C. Vores klinik er kendt for sit høje faglige niveau, moderne udstyr og en tryg atmosfære igennem hele forløbet.

Kan man få tilskud fra Danmark til Øjenlæge?

Ja, er du medlem af Sygeforsikringen "danmark" (i enten Gruppe 1, 2 eller 5), er der gode muligheder for økonomisk tilskud til både forundersøgelsen, øjenoperationen og specialundersøgelser. Vi klarer den automatiske indberetning for dig.

Skal man have en henvisning til en øjenlæge i Aarhus?

Nej, du behøver overhovedet ingen henvisning fra din praktiserende læge for at booke tid hos os. Som privat øjenlæge i Aarhus kan du nemt bestille din tid direkte online eller pr. telefon, lige når det passer dig.

Er Olcea en offentlig øjenlæge?

Nej, Olcea er en privatejet og uafhængig øjenklinik i Aarhus C. Det betyder, at vi arbejder uden om den offentlige sygesikringskø, så vi kan tilbyde dig direkte adgang til undersøgelse og øjenoperation uden om lange ventelister.

Hvordan drypper man øjne efter operation?

Efter din operation skal du bruge de to slags øjendråber, som er ordineret til dig. Medicinen ligger på receptserveren og skal hentes på apoteket inden operationen, så du har den klar, når du kommer hjem. Hvis begge øjne opereres, skal du have ét sæt dråber til hvert øje (4 flasker i alt).

Efter operationen skal du dryppe:

  • Nevanac: 1 dråbe i hvert øje 3 gange dagligt i 3 uger. Har du diabetes, skal Nevanac anvendes i 6 uger
  • Maxidex: 1 dråbe i hvert øje 3 gange dagligt i 3 uger

Rækkefølgen mellem øjendråberne er underordnet, men du skal vente ca. 5 minutter mellem hver type øjendråbe.

Sådan drypper du øjnene korrekt:

  • Vask hænderne grundigt før drypning
  • Bøj hovedet bagover eller læg dig ned
  • Træk forsigtigt ned i det nederste øjenlåg og se op
  • Dryp én dråbe i øjet uden at røre øjet med flaskens spids

Øjendrypning er en vigtig del af helingsforløbet og hjælper blandt andet med at dæmpe inflammation og sikre et godt resultat. Hvis du er i tvivl om teknikken eller oplever uventede gener, skal du kontakte klinikken.

ReLEx SMile

ReLEx SMILE er en moderne og skånsom øjenlaserbehandling, der korrigerer nærsynethed og bygningsfejl gennem et lille, præcist indgreb i hornhinden. Metoden kræver ingen åbning af en stor flap som ved traditionelle laserbehandlinger, hvilket gør den særlig stabil og hurtigt helende.

Behandlingen tager få minutter, er smertefri, og de fleste oplever markant bedre syn allerede samme dag. ReLEx SMILE er et godt valg, hvis du ønsker en sikker, minimal invasiv behandling med kort restitutionstid.

Øjenlaserbehandlinger

Øjenlaserbehandlinger er en skånsom og præcis måde at korrigere synsfejl som nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. For mange giver behandlingen en høj grad af brille- og kontaktlinse frihed, og den kan være et oplagt valg, hvis du ønsker et mere naturligt syn i både arbejde og fritid.

Med moderne laserteknologi formes hornhinden, så lyset brydes korrekt, og synet bliver skarpere. Indgrebet er hurtigt og smertefrit, og de fleste kan vende tilbage til hverdagen allerede dagen efter. Resultatet er typisk stabilt inden for få dage til få uger, afhængigt af behandlingstypen.

En øjenlaserbehandling er velegnet for dig, der har sunde øjne og stabile synsstyrker. Ved forundersøgelsen foretager vi omfattende målinger af dine hornhinder og synsforhold for at vurdere, om laser er den rigtige løsning for dig, eller om en linseoperation vil give et bedre resultat.

De tre linsetyper

Når du skal have udskiftet linsen i øjet, findes der tre overordnede linsesort­er, som hver især kan tilpasses dit syn og dine behov. Ved en forundersøgelse hjælper vi dig med at finde den løsning, der giver dig det bedst mulige resultat.

Monofokal linse
En monofokal linse giver skarpt syn på én afstand – typisk afstandssyn. Det er et godt valg, hvis du primært ønsker klart syn i hverdagen og ikke har noget imod at bruge læsebriller efter operationen. Monofokale linser giver stabil og høj synskvalitet, især ved bilkørsel og aktiviteter, der kræver skarpt afstandssyn.

EDOF-linse (Extended Depth of Focus)
En EDOF-linse giver udvidet dybdeskarphed og dermed et større synsfelt uden briller. Den forbedrer især afstands- og mellemsyn, så aktiviteter som arbejde ved skærm, madlavning og almindelige hverdagssituationer føles mere naturlige. De fleste skal dog fortsat bruge læsebriller til finere nærarbejde.

Multifokal linse

En multifokal linse er designet til at give dig syn på både nær, mellem og afstand – og kan ofte reducere behovet for briller helt. Det er et godt valg, hvis du ønsker maksimal brillefrihed i både arbejde og fritid. Multifokale linser kræver dog, at øjnene i forvejen er sunde, for at du får det bedste resultat.

ICL- den permanente kontaktlinse

ICL er en linse, der placeres inde i øjet foran din naturlige linse for at korrigere nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Behandlingen er særlig velegnet, hvis du har store synsfejl eller hornhinder, der ikke gør dig egnet til laser.

Indgrebet er hurtigt, skånsomt og uden permanent ændring af hornhinden. Linsen kan blive siddende resten af livet, men kan også fjernes eller udskiftes, hvis dit syn ændrer sig senere. Mange oplever en markant forbedring af synet allerede dagen efter.

Ved en forundersøgelse vurderer vi, om ICL er den bedste løsning for dig, eller om en anden behandling vil give et bedre resultat.

Grå stær og efterstær

Grå stær (katarakt) er en naturlig aldersforandring, hvor øjets linse bliver uklar og gradvist forringer synet. Mange oplever symptomer som sløret syn, blænding, svagere farver og udfordringer i svagt lys. Den eneste effektive behandling er en kirurgisk udskiftning af linsen.

Ved en grå stær-operation fjernes den uklare linse og erstattes med en kunstig linse, som giver et klarere syn og ofte forbedrer både afstands- og nærsyn. Behandlingen er smertefri og tager som regel få minutter pr. øje.

Nogle kan senere udvikle det, der kaldes efterstær — en ufarlig uklarhed på den kapsel, der holder den nye linse på plads. Det behandles nemt og hurtigt med en laser, som genskaber den klare synskvalitet.

Ved en forundersøgelse vurderer vores medarbejdere dine øjne og hjælper dig med at finde den rette behandling, så du opnår det bedst mulige syn.

Linseoperationer

Mange oplever behovet for læsebriller omkring 45-års alderen som følge af aldersrelateret synsforandring (også kaldet alderssyn eller gammelmandssyn). Hvis du ønsker frihed fra både briller og kontaktlinser, kan en linseudskiftning være den rette løsning for dig.

En linseoperation er normalt den anbefalede behandling, hvis du:
– har aldersrelateret synsforværring og behov for læsebriller, eller
– har betydelige synsfejl eller hornhinde forandringer, hvor en øjenlaserbehandling ikke er egnet.

En linseudskiftning kan reducere eller helt eliminere behovet for læsebriller, overgangsbriller og kontaktlinser. Ved en forundersøgelse hjælper vores medarbejdere dig med at finde den løsning, der passer bedst til dine behov.

Hvad indebærer vores tryghedsgaranti?

OLCEA tilbyder en 5-års tryghedsgaranti ved linse­operationer. Det betyder, at kontrolundersøgelser efter operationen er gratis i de efterfølgende 5 år. Den første kontrol ligger typisk en uge efter operationen; yderligere kontroller planlægges efter behov. Eventuelt nødvendige komplementerende behandlinger er også dækket under garantien, så længe de vurderes som medicinsk nødvendige.

Hvornår kan jeg se klart efter operationen?

De fleste patienter oplever en markant forbedring af synet allerede inden for få dage efter operationen. Efter operationen ringer vi til dig inden for et par dage for at høre, hvordan du har det. Derudover får du en kontroltid hos os efter 1–2 uger. Hvis der er behov for yderligere opfølgning, aftaler vi det sammen med vores sygeplejersker.

Lige efter behandlingen anbefaler vi, at du tager det roligt. Når lokalbedøvelsen aftager, kan du opleve irritation eller lette smerter i øjet — dette er helt normalt og forbigående.

Er operationen smertefuld?

En linseoperation er som regel ikke smertefuld. Inden indgrebet får du øjendråber, der bedøver øjet, så du kun kan opleve et let tryk eller berøring, men ikke smerte. Efter operationen kan nogle opleve mildt ubehag, tørhed eller let irritation i øjet de første timer til dage – men dette er normalt og forsvinder som regel hurtigt. De fleste af vores patienter beskriver forløbet som overraskende behageligt og langt mindre ubehageligt, end de havde forventet.

Hvordan foregår en forundersøgelse?

Ved en forundersøgelse måler vores optometrister dit syn og undersøger dine øjne med markedets mest avancerede udstyr for at vurdere, om du er egnet til en operation. Forundersøgelsen omfatter en grundig måling af syn, hornhinder, pupiller, anatomi og øvrige relevante øjen parametre for at vurdere, om du er egnet til behandling. 

Vi lægger stor vægt på et trygt og nærværende forløb, og derfor er det altid en optometrist, der står for både undersøgelsen og målingerne. Under forundersøgelsen tager vi også en dialog med dig om dine ønsker og behov.

Generelle Spørgsmål